downunder.dk
downunder@downunder.dk
webdesigns by F•O•R•L•A•G•E•T Sophus
C O P Y R I G H T  ©   1 9 9 8 - A L L  R I G H T S  R E S E R V ED

 
 

H V A D  E R  D O W N U N D E R . D K ? 
Bag internetadressen www.downunder.dk gemmer sig en service- og kommunikationsvirksomhed, der samler alle nyttige og relevante informationer om Australien & New Zealand på Internet på en let og overskuelig måde.   

Med downunder.dk får alle med interesse for Australien & New Zealand hurtigt adgang til en lang række salgsemner. Som kunde vil man finde gode tilbud, uanset om man leder efter beklædning, vine, hud- og hårpleje produkter, musik, literatur, eller måske blot er nysgerrig.

Men downunder.dk er ikke blot et salgssted. Gennem downunder.dk er der adgang til relevant information om landene Australien & New Zealand.   

Stor kontaktflade 
downunder.dk er et samlingspunkt - stedet, hvor alle med interesse for Australien & New Zealand naturligt søger information vedrørende produkter, rejser og andre for landene relevante oplysninger. Man behøver kun at huske internetadressen www.downunder.dk for at komme i kontakt med andre, der har relation til downunder.   

Dit visitkort bliver fundet 
Mange virksomheder har allerede set det væld af muligheder, det giver at have en adresse på Internet. Der er utallige valgmuligheder, når man surfer rundt. Derfor har mange den opfattelse, at en placering på Internet er som at smide sit visitkort i vejkanten med kun ringe chance for at nogen finder det.   

downunder.dk er som et mindre net på selve Internet. Det er ikke kun en telefonbog, en avis eller et leksikon - det er alle tre dele. Stedet, hvor man kigger, når man har brug for information om Australien & New Zealand.  
Netop fordi så meget information om Australien & New Zealand er samlet på et sted, vil annoncen eller virksomheds-præsentationen stå side om side med anden informationmed samme relevans. Ved at være med på downunder.dk øger du derfor chancen for, at også dit visitkort bliver set.   

Besøgende, potentielle kunder, kan gennem www.downunder.dk svælge sig i informationer, tilbud og nyttig viden om Australien & New Zealand. Annoncører kan gennem www.downunder.dk være sikre på at blive fundet af kunden. Der vil derfor både for Internet bruger og annoncør være åbenlyse fordele ved at benytte www.downunder.dk.   

Sådan præsenteres dit budskab eller din annonce på Internet 
Der er flere måder at benytte downunder.dk på, i salgsarbejde eller i informations- formidling. Afhængig af hvordan du ønsker at benytte downunder.dk, er der forskellige placeringsmuligheder og priser.   

I det følgende redegør vi for placeringsmuligheder og -principper.

1. Reklameblokke med link placeret på temaforside 
Temaforsider er som følgende: 

kalender - facts - forfattere - vine – pressen skrev - fortællinger – spisesedlen 

På hver temaforside kan der placeres 3 reklameblokke, hvor du som annoncør har mulighed for at annoncere. Ud over reklameværdien af selve blokken, er det muligt at bruge placeringen som en direkte indgang til din virksomheds egen internet- præsentation, uanset hvor meget denne måtte fylde. Det er dog ikke en betingelse, at du råder over din egen internetpræsentation for at være med på downunder.dk.   
Reklameblokken kan lige så vel benyttes som nøgle til en eller flere reklamesider. Trafikken på forsiderne er intens og reklamepladsen/ -blokken er downunder.dk’s mest eksklusive placering.   

2. Reklameblokke med link placeret ved underrubrikker til temaforsiden 
Ud over reklameblokkene vil der på hver temaforside være et antal underrubrikker, som specifikt omhandler den pågældende rubrik.

Også på forsiden af hver underrubrik er der plads til 3 reklameblokke. Herfra kan brugeren ved klik på en reklameblok komme videre til det pågældende annoncørs præsentation.   

3. Links til egen internetpræsentation eller reklamesider 
Ud over reklameblokkene er der på siden en indholdsfortegnelse over underemner og virksomheder, der kan besøges inden for den pågældende underrubrik. Her finder man virksomheder, der har valgt at placere sig på downunder.dk uden reklameblok men blot med en link som adgang til egen internetpræsentation eller til reklamesider. Et klik på virksomhedens navn bringer således brugeren videre til præsentation af den enkelte virksomhed. 

Internet er en del af vores hverdag
For få år siden var Internet et medie, som kun få danskere havde stiftet bekendtskab med. I dag ser billedet imidlertid helt anderledes ud.  

48% af alle danske familier har en computer i hjemmet. 167.000 familier - svarende til 8% - har adgang til Internet via deres hjemmecomputer. Undersøgelser viser, at 23% af alle familier har planer om at installere Internet inden for de næste seks måneder. Udviklingen vil i følge Danmarks Statistik fortsætte, og der er derfor god grund til også at bringe sit budskab ud via Internet.   

Overskuelighed og fornyelse er et krav 
Mange virksomheder har allerede en internetpræsentation. Der er derfor megen information at vælge mellem, når man som bruger surfer rundt på Internet.

Hvis man fastholde Internetbrugerens opmærksomhed, skal det være let at finde frem til relevant information. Det er derfor afgørende, at internetpræsentationen er overskuelig. Samtidig skal der løbende være fornyelser. Vender brugeren gentagne gange tilbage til en side, hvor der ikke sker fornyelse, vil interessen for siden hurtig forsvinde.  

En af de mange fordele ved downunder.dk er, at siderne er struktureret, så det er let at finde frem til de forskellige temaer. På forsiden er det i kraft af billeder og tekst tydeligt, hvilken information man får under de enkelte punkter. Det er derfor let for brugeren at finde frem til relevante oplysninger. Med muligheden for at skabe forbindelse til utallige sider via downunder.dk, kan den enkelte bruger nemt klikke sig ind på præcist det område, som måtte have sin interesse.  

Med skiftende annoncer og interaktivitet mellem artikler og annoncører, hvor der konstant er nye produkter og tilbud, er downunder.dk oven i købet en meget levende internetpræsentation.   

downunder.dk bringer informationer og tilbud fra Australien & New Zealand 
Internet er en billig og hurtig måde at få præsenteret et budskab på. Annoncen skal ikke vente til “næste udgivelse”, men nye informationer kan bringes fra dag til dag. Når information ikke længere har sin relevans, slettes den igen.  

downunder.dk er for alle med interesse for Australien & New Zealand 
downunder.dk er et tilbud til alle, der allerede har en internetpræsentation, til alle der tænker på at få en, og til alle som blot kunne tænke sig at være til stede på Internet med en annonce.

Som annoncør får du med downunder.dk mulighed for at være med helt i front i et medie, der henvender sig til en stor gruppe med interesse for Australien & New Zealand, og som konstant får flere og flere brugere.

Som annoncør opnår du løbende kontakt til hele spektret.
Der er stor enighed om, at Internet har en betydelig markedsføringsværdi. Internet bruges både som et elektronisk postordrekatalog, men fungerer også som almindelig annoncespalte, der får kunder til at opsøge den udbudte vare enten direkte hos forhandleren eller pr. telefon.   

Målrettet markedsføringsindsats 
For at øge kendskabet og brugen af downunder.dk og dermed optimere annonce- værdien for vore annoncører vil downunder.dk selv gennemføre en målrettet markedsføringsindsats såvel i form af annoncer i relevante tidsskrifter. som ved en omfattende informationskampagne over for organisationer og medlemmer inden for de rigtige målgrupper. Desuden er downunder.dk registreret i alle de danske søgeindeks, således at de der søger på ord som australien, new zealand, downunder automatisk bliver gjort opmærksom på downunder.dk's tilstedeværelse på Internet.

Har du en internetpræsentation, eller ønsker du at få én, får du meget mere end en enkelt side til at fortælle dine budskaber på. Med en internetpræsentation kan du præsentere dine tilbud på så mange sider, du ønsker, uden at tænke på, at annonceudgiften vokser.   

Ønsker du ikke at have din egen internetpræsentation, kan reklameblokken som nævnt udnyttes som nøgle til en eller flere reklamesider. downunder.dk står gerne til rådighed med udvikling og produktion af de ønskede reklamesider. Produktionsprisen er afhængig af omfang og ambitionsniveau.

Stor kontaktflade 
Gennem downunder.dk får du en meget stor kontaktflade til interesserede for Australien & New Zealand.

Det er en spændende og flot tanke at samle alle informationer om Australien & New Zealand på en og samme adresse i det nye og moderne medie, som Internet er.   

Hvordan kan du bruge www.downunder.dk? 
Der er selvfølgelig flere måder, hvorpå du som annoncør kan bruge downunder.dk:

  • Har du allerede en internetpræsentation, drejer det sig blot om at få en aftale med downunder.dk om en placering i systemet. Når dit firmanavn kan ses i downunder.dk, øges sandsynligheden for, at dit budskab kommer ud til interesserede, som benytter Internet.
  • Har du ingen internetpræsentation, men ønsker at få lavet én, så er downunder.dk behjælpelig med at få udarbejdet en side, der passer til det elektroniske medie.
  • Ønsker du ikke din egen internetpræsentation, kan du via downunder.dk få en side, der fortæller om dit budskab og henviser til din telefon eller fax.
  • Har du en artikel, en boganmeldelse eller måske en opskrift, du gerne vil have på Internet, så kontakter du downunder.dk.
  • Har du et synspunkt, et “læserbrev” eller lignende, så kontakter du blot downunder.dk, og dit budskab vil såfremt det er relevant, blive bragt snarest muligt.
Vær med på en succes 
downunder.dk er et nyt og spændende tiltag – det eneste af sin art i Danmark www.downunder.dk vil via presseomtale og annoncer samt via præsentationer ved en række forskellige arrangementer inden for rejsebranchen, fremover blive en foretrukken informationskilde.   

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte salgskontoret på telefon/fax 3819 3190 eller E-mail: downunder@downunder.dk